Pusterum med kropsdør

Langsom tale: Det her er et udvidet pusterum med guidning til kropsdøren. Start med at lægge mærke til, hvordan du står eller sidder.

Hjælp dig selv med at koble ud af autopiloten og ind i et lidt mere bevidst nærvær med dig selv her og nu. Det kan du gøre ved at vælge en lidt mere rank holdning. Lige at rette overkroppen lidt op. Måske mærke kontakten med gulvet, eller det du sidder på.

Så kan du starte med at tjekke ind med dig selv. Læg mærke til hvad der er til stede inde i dig lige nu. De tanker, der er til stede.

Følelser eller stemninger, du mærker. Kropsfornemmelser du oplever. Her kan det være en hjælp for dig, inde i dig selv, at sætte ord på det, du oplever.

For eksempel. Der er selvkritiske tanker til stede, eller jeg mærker en følelse af tristhed, eller der er en følelse af frustration til stede. Det kan være, at der er uro til stede i kroppen, eller en anspændthed i nakken. At du lige bruger et øjeblik til at navngive det, du kommer i kontakt med.

Og når du har noteret dig det, der er til stede inde i dig selv her og nu, så kan du blidt samle din opmærksomhed omkring fornemmelsen af dit åndedræt.

Måske du kan sanse dit åndedræt lidt dybere nede i kroppen, nede i maveområdet, hvis det føles OK for dig. Det kan måske være en støtte for dig at placere en hånd på din mave.

Mens du følger hele din indånding og hele din udånding. Bruge åndedrættet som et anker til at forankre dig selv. Her og nu. Indåndingen og udåndingen. Hvis der er travlhed eller uro i sindet.

Der er måske mange tanker eller følelser til stede. Se om det er muligt at tillade dem at være lidt til stede, men lidt mere i baggrunden.

Mens du bringer fornemmelsen af dit åndedræt helt frem i forgrunden. Hele din indånding.

Og hele din udånding. Hvis det er en støtte for dig, kan du vælge inde i dig selv at tælle dine indåndinger og din udånding.

Som en støtte til at fokusere din opmærksomhed. Du kan for eksempel sige ”ånder ind, et” og ”ånder ud, et”.

Og ind to og ånder ud, to, helt op til fem.

Og eventuelt starte forfra.

Herfra, kan du nu lade din opmærksomhed udvide sig til hele din krop, hele din krop, hvor du bliver bevidst om din kropsholdning, dit ansigtsudtryk.

Forsøg så godt du kan at tillade de fornemmelser, der er i din krop, at lade dem være til stede lige her og nu.

Hvis der stadig er meget aktivitet i sindet, mange tanker, så kan du forestille dig, at du går ned af en lang gang.

En gang med masser af plads, og i denne her gang er der forskellige døre. Den første dør, du kommer frem til - der står der ’Kropsdøren’.

Når du går ind ad denne dør. Du kommer ind i et rum, der støtter dig i at være med din kropslige del af din oplevelse.

Forestil dig nu, at du vælger at gå ind ad Kropsdøren. Du kommer ind i et stort rum. Rummet støtter dig i at være til stede med dig selv.

Og det du mærker i din krop. Hvis du vil, kan du undersøge hvilke følelser, der er til stede i din krop. Er der frygt? Vrede? Ensomhed? Tristhed? Eller måske noget andet? Hvor i kroppen mærker du det?

Prøv at lægge mærke til, om der er områder i din krop med ubehag. Eller er der noget der spænder op, trækker sig sammen eller måske en fornemmelse af intensitet eller modvilje? Rummet her støtter dig i at åbne dig op mod det, du oplever. Mærker i kroppen, at du kan møde det med en indre varme og støttende anerkendelse. Du kan måske mærke, hvordan dit åndedræt støtter dig i at nærme dig området.

Med sådan en fornemmelse af, at du ånder ind i området. Bringer en varme mod det og med udåndingen en fornemmelse af, at du blødgør rundt om området.

Løsner en smule, giver det noget plads. Måske en følelse af at nærme dig og tillade varmt på indåndingen, og en følelse af en given plads. Sæt den fri på udåndingen.

Du kan eventuelt sige til dig selv med en indre, støttende stemme. Det er her allerede uanset hvad det er, så er det OK. Det er her allerede. Det er okay at være åben over for det.

Du kan måske spørge dig selv ”hvad har min krop brug for? Hvad har jeg brug for?” Rummet støtter dig.

Når du er klar til det, kan du forestille dig, at du går ud af rummet igen. Du vender tilbage til at mærke hele din krop i sin helhed. Mærke at du trækker vejret.

Og nu kan du, så godt du nu kan, bringe denne udvidet, mere rummelige bevidsthed med dig, i det næste øjeblikke af din dag.