Kropsscanning
Kropsscanning på 6 minutter.
Sid eller lig i en behagelig stilling. Giv dig selv lov til at justere stillingen lidt.
Lad opmærksomheden åbne sig i tåspidserne, og læg mærke til fornemmelserne her.
Alle 10 tær. Fornemmelserne inde igennem tæerne, til leddene og op igennem foden. Svangen. Alle de fine små knogler, som er her i foden.
Lad opmærksomheden bredde sig roligt op igennem anklen og længere op igennem det nederste af benet.
Skub aldrig opmærksomheden men bare giv den en mulighed, en invitation.
Er der noget at mærke i lægmusklerne? Måske er de spændte? måske er de afslappet?
Bare giv lægmusklerne lidt plads og lidt tid.
[Stilhed 10 sekunder]
Og lad opmærksomheden rumme knæene inde i og uden på.
Læg mærke til de stærke lårmuskler, scenerne og knoglen i midten af låret, og hele vejen op til hoften og inde i hoften.
Læg mærke til lysken og underlivet, det allernederste af overkroppen.
Lad opmærksomheden besøge lænden og siderne og vokse stille og roligt op igennem maven, tarmene og organerne her.
Lad den besøge det øverste af maven.
Lad den åbne op for sansningerne i det nederste af ribbenene op igennem brystkassen til hjertet, rygsøjlen og det øverste af ryggen.
[Stilhed 10 sekunder]
Lad opmærksomheden scanne igennem skuldrende, falde ud i armene, bredde sig ned igennem overarmene, albuerne, underarmene, håndledende.
Og vend også denne her venlige opmærksomhed ud i hænderne, alle leddene og helt ude i fingerspidserne.
[Stilhed 10 sekunder]
Og lad til sidst opmærksomheden undersøge hals og nakke, luftrøret, nakkehvirvlerne, musklerne på siden og foran på halsen. Scenerne, som går hele vejen op igennem nakken og til kraniekanten, og er med til at holde hovedet.
[Stilhed 10 sekunder]
Lad opmærksomheden blidt og venligt undersøge kæben og ansigt, tændinger, pande, øjne, næse og mund, og kinder.
Lad opmærksomheden omslutte hele hovedet, Og giv plads til kroppen som den er.
Lad den bare være til stede her og nu, i et rum, hvor der ikke bliver krævet noget af den.
[Stilhed 10 sekunder]
Så længe du har lyst, kan du holde denne her åbne og rolige opmærksomhed i retningen af kroppen.