Et øjeblik med medfølelse
Begynd denne meditation med at finde ind i en behagelig og stabil stilling.
En stilling som understøtter din opmærksomhed i at være vågen og afslappet på en gang.
[Stilhed 10 sekunder]
Og giv dig tid til at finde dig til rette i stillingen, og vend så opmærksomheden mod at mærke kroppens kontakt til underlaget, du sidder eller ligger på. Giv dig tid til at komme til stede.
Mærk fornemmelsen af tyngde eller tryk eller andre fysiske sansninger i kontakten mellem din krop og underlaget. Mærk fornemmelsen af at der er et underlag her, som bærer og støtter din krop, og som du kan give lidt slip ned i og lade dig bære af.
[Stilhed 10 sekunder]
Tænk nu på en situation, du har oplevet for nyligt, som vækker stress eller følelsesmæssigt ubehag.
Undersøg om du kan finde ubehaget i din krop, hvor mærkes det tydeligst i kroppen?
Skab kontakt med fornemmelserne, i det der opstår i din krop.
[Stilhed 10 sekunder]
Sig så roligt for dig selv: Det her er et svært øjeblik, eller det her går ondt, eller det er hårdt. Det er udfordrende, det er udfordrende, det er et råt sted at være. Av.
Sig så roligt for dig selv, at problemer eller lidelse, svære følelser og svære øjeblikke, det er en del af livet. Andre mennesker har det også på den her måde. De mærker også den slags svære følelser. Jeg er ikke alene. Vi oplever alle at kæmpe i vores liv. Det er en fælles menneskelighed.
[Stilhed 10 sekunder]
Læg nu hænderne på hjertet eller et andet sted på kroppen, hvor det føles beroligende. Det kan være din mave eller skulder, måske din kind eller den ene hånd omkring den anden.
Mærk varmen og den blide berøring fra dine hænder.
Og sig så venligt til dig selv: Må jeg være venlig og rar over for mig selv.
Se om du kan finde ord for, hvad du har brug for i sådan svære øjeblikke.
Det kunne være: Må jeg føle mig tryg, må jeg være i kontakt med min styrke, må jeg acceptere mig selv, som jeg er, eller må jeg give mig selv den medfølelse, jeg har brug for, må jeg give mig selv plads til at være til, må jeg føle mig fri, må jeg tilgive alt det, der kan tilgives.
Hvis det er svært for dig at finde de rigtige ord, så prøv at forestille dig, at en god ven, eller en du holder af, har samme vanskelighed som dig. Hvad ville du sige til denne person?
Se nu om du kan give personen samme besked. Sig de samme ord til dig selv, og gentag dem gerne flere gange indeni.
[Stilhed 10 sekunder]
Læg mærke til fornemmelsen af ordenes resonans i kroppen.
[Stilhed 30 sekunder]
Må jeg være venlig og rar overfor mig selv. Må jeg føle mig tryk. Må jeg acceptere mig selv, som jeg er. Må jeg give mig selv plads til at være til. Må jeg være i kontakt med mig selv. Må jeg være fri. Må jeg give mig selv den medfølelse, jeg har brug for. Må jeg tilgive alt det, der kan tilgives.
[Stilhed 20 sekunder]
Meditationen nærmer sig sin afslutning, så bred opmærksomheden ud i hele din krop.
Mærk kroppen som en helhed.
Mærk kontakten til underlaget, du sidder eller ligger på.
Lyt til lydende omkring dig.
Og så når du er klar til det, så kan du stille og roligt blinke øjnene op og bringe bevægelse ind i din krop.
Og lad det være afslutningen på meditationen her.