Indgang til bedre mental sundhed for børn og unge

Er du forælder til et barn i psykisk mistrivsel? Eller er du ung og overvældet af bekymringer, tristhed eller følelser, som er svære at rumme? Vi kan hjælpe jer til at komme videre og få det bedre.

Indgang til bedre mental sundhed er en fælles indgang til kommunens tilbud, der kan hjælpe børn og unge, som oplever psykisk mistrivsel eller tegn på psykisk lidelse.

Forældre kan kontakte indgangen direkte på vegne af deres barn.

Unge kan også selv kontakte indgangen. Der er forskellige tilbud til unge under og over 18 år. Derfor er der også forskellige indgange.