Header menu

Corona-virus:

Corona-virus påvirker fortsat en del tilbud og services, som er ændrede eller åbne med restriktioner. Læs mere på kk.dk/corona

 

Læs om gradvis åbning af Center for Mental Sundhed

Ældre og ensomhed

Ensomhed kan opstå, hvis du ikke føler dig forbundet med nogen, eller hvis du savner kontakt og samvær med dem, du føler dig forbundet med.

Følelsen af ensomhed opstår, når mennesker oplever, at deres sociale relationer ikke opfylder deres sociale behov og forventninger. Det kan have store konsekvenser for den enkeltes livskvalitet, helbred og trivsel.

Ældre mennesker, som oplever, at de er ensomme, har dårligere helbred og sværere ved at overvinde sygdom end ældre med stærke sociale relationer. 

Forskning viser, at oplevet ensomhed er lige så udbredt blandt ældre mennesker, der deltager i aktiviteter, som blandt dem, der ikke gør.

Det er med andre ord ikke aktiviteten i sig selv, der mindsker ensomheden – det er følelsen af at blive set og hørt, at blive talt til og at have en betydning i andre menneskers liv. Det er derfor afgørende, at aktiviteten skaber rammer for fællesskab, samvær og nærvær.